DMA International
Større overblik og bedre ressourceplanlægning

Udfordring

DMA International manglede et system, hvori de nemt og effektivt kunne administrere de projekter, som de arbejder på i hele verden. Systemet skulle indeholde stamdata om selve projektet samt de personer som er tilknyttet projektet. Udover dette, havde DMA International brug for et system, hvor de nemt kunne få et grafisk overblik over statistikker samt påmindelser vedr ansattes certifikater eller projekters start/udløb.

 

Løsning

Efter en udbytterig workshop med DMA International, påbegyndte inCaptiva udviklingen af systemet. Baseret på de ønsker og krav identificeret i workshoppen, faldt valget på at udvikle et webbaseret system. På den måde vil DMA International altid kunne tilgå systemet, og da designet fra start var ”responsive”, betyder det, at de kan tjekke systemet både via computer, tablet og telefon.

Udover stamdata om de enkelte projekter samt tilknyttede personer, indeholder systemet en lang række funktioner, som simplificerer den daglige administration af projekter og personer. Dette inkluderer bl.a. et værktøj til automatisk at fordele personer ud på projekter, baseret på hvilke kompetencer projekterne kræver, og hvilke kompetencer der er registreret på systemet. Derudover advarer systemet automatisk om dobbelt bookinger af personer, udløbne pas/certifikater, osv. Alt dette er samlet i et simpelt og overskueligt dashboard.

 

Udbytte

DMA Internationals webbaserede system skal være kernen i virksomheden fremover og systemet har givet mere overskud og en lettere tilgang til oplysninger om alt fra tidligere projekter, kunder, ansatte samt deres specifikationer mht løn, certificeringer og kvalifikationer. Arbejdsgangene er blevet hurtigere, mere enkle og har effektiviseret og digitaliseret de tidskrævende processer.

Michael Blønd
inCaptiva har hjulpet os med, at få digitaliseret vores workflow.
Vi har fået råd og vejledning undervejs og har nu vores eget ressource-styringssystem,
som på sigt vil spare os for en masse tid og ressourcer og øge vores service niveau.
Vi ser frem til nye spændende udviklingsopgaver sammen med inCaptiva

Vil du gerne høre mere om
dette projekt?
Kontakt Claus Padkær
Sund-job app
FOTO APP
MEDARBEJDER APP